PDF

(SNAPPCAR - DATA- OG COOKIEPOLITIK)

SnappCar lægger stor vægt på at beskytte dine personoplysninger med den største omhu. SnappCar handler altid i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesforordning (“GDPR”). I denne politik beskriver SnappCar, hvordan vi behandler personoplysninger, når du bruger SnappCars tjenester. Vi anbefaler, at du læser denne data- og cookiepolitik grundigt. Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om databeskyttelse, er du velkommen til at kontakte os på Privacy@snappcar.nl.

Oversættelser af data- og cookiepolitikken er udarbejdet udelukkende af hensyn til vores brugere. Den originale engelske tekst er bindende og har forrang i tilfælde af uoverensstemmelser mellem den engelske tekst og en given oversættelse (https://snappcar-legal-documents.s3-eu-west-1.amazonaws.com/terms-and-conditions/EN/PrivacyPolicyEN.pdf).

Indholdsfortegnelse

1. Hvem er SnappCar, og hvordan kan jeg kontakte SnappCar?

2. Hvilke personoplysninger behandler SnappCar? Hvorfor? Og på hvilket juridisk grundlag?

3. I hvilke tilfælde videregiver SnappCar mine personoplysninger til tredjeparter?

4. Hvilke rettigheder har jeg?  

5. Hvordan kan jeg framelde mig SnappCar-tjenesten? Og hvad sker der med mine personoplysninger ved framelding?

6. Hvor længe beholder SnappCar mine personoplysninger?

7. Hvordan beskytter SnappCar mine personoplysninger?

8. Kan denne data- og cookiepolitik ændres?

9. Hvad er cookies, og hvordan anvender SnappCar dem?

10. Hvordan fremsætter jeg en klage?

1. Hvem er SnappCar, og hvordan kan jeg kontakte SnappCar?

SnappCar driver en onlineplatform og en markedsplads, som formidler leje af køretøjer mellem privatpersoner via SnappCars hjemmesider www.snappcar.nl, www.snappcar.de, www.snappcar.dk , www.snappcar.se, www.snappcar.com (herefter samlet benævnt: “hjemmesiden”) og SnappCar-appen (herefter benævnt: “appen”). For at SnappCar kan levere og tilbyde vores tjenester behandler vi visse personoplysninger, som nærmere beskrevet i denne data- og cookiepolitik.

SnappCar er ansvarlig for behandlingen af personoplysningerne. SnappCar er et handelsnavn for CarShare Ventures B.V., stiftet i (3521 AL) Utrecht, Holland, på Jaarbeursplein 6, ("SnappCar").

I SnappCar-koncernen, som består af CarShare Ventures B.V. (moderselskab) samt de lokale datterselskaber CarShare Germany Gmbh, Flexidrive Sverige AB og MinBilDinBIl ApS, er CarShare Ventures B.V. dataansvarlig og fastlægger formålet og midlerne for enhver databehandling og er derved den part, som har ansvaret for den operationelle databehandling.

Spørgsmål vedrørende SnappCars behandling af personoplysninger kan sendes pr. e-mail til Privacy@SnappCar.nl eller med almindelig post til Jaarbeursplein 6, 3521 AL Utrecht, Holland. Det er også muligt at ringe til telefonnummer +31 (0)30-2087011 (eller +49 (0)30-58849323 (Brugere i Tyskland), +46 (0)10-8848003 (Brugere i Sverige), + 45(0)89-8835 86 (Brugere i Danmark).

Hvis du har spørgsmål eller ønsker vedrørende dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte SnappCars databeskyttelsesansvarlige:

Navn: Lora Mourcous, e-mail: DPO@snappcar.nl

Adresse: SnappCar, Att. DPO, Jaarbeursplein 6, 3521 AL Utrecht, Holland

2. Hvilke personoplysninger behandler SnappCar? Hvorfor? Og på hvilket juridisk grundlag?

Ved oprettelse af kundekonto

Hvis man ønsker at benytte SnappCars tjenester, er det nødvendigt at oprette en personlig konto. Når du opretter en konto, anmoder vi dig om at give forskellige oplysninger om dig selv:

· Dine kontaktoplysninger (dvs. fornavn, mellemnavn, efternavn, e-mail, fuldstændig adresse, telefonnummer, fødselsdato og land) er nødvendige for at oprette en konto hos SnappCar ("Kontaktoplysninger").

· Du kan på frivillig basis tilføje flere personoplysninger til dine Kontaktoplysninger, for eksempel køn, profilbillede, billeder, personbeskrivelse (”om mig”) samt links til sociale medier (for eksempel Facebook, LinkedIn og Twitter) ("Yderligere Information").

· Det er også muligt for dig at oprette en konto via din Facebook-profil. I sådanne tilfælde vil SnappCar behandle følgende data fra din Facebook-konto: information om din offentlige Facebook-profil (navn, profilbillede, aldersgruppe, køn, sprog, land samt andre specifikke offentlige oplysninger), dine Facebook-venner og din e-mailadresse ("Facebook Data"). Hvis du foretager registrering hos SnappCar via din Facebook-konto, skal SnappCar behandle Facebook Data som Kontaktoplysninger.

SnappCar behandler disse personoplysninger med henblik på at oprette din konto, og for at du kan anvende hjemmesiden og/eller appen. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig for at opfylde en kontrakt, som du er part i, vedrørende anvendelse af hjemmesiden og/eller appen (GDPR Artikel 6.1.b).

Ved reservation af bil

Når du ønsker at leje et køretøj gennem SnappCar-platformen, skal du give dine Kontaktoplysninger, en kopi af dit kørekort og betalingsoplysninger (dvs. IBAN-nr., kontonummer og navn på kontohaver og/eller kreditkortoplysninger).

Disse personoplysninger er nødvendige, for at du kan foretage en reservation hos SnappCar og for at dokumentere, at du opfylder kravene (for eksempel at du har et gyldigt kørekort), og for at verificere din identitet og alder (hvis dette er et krav fra ejeren), og for at der kan gennemføres betaling ("Reservationsdata").

Husk at skjule dit foto og personnummer (”BSN” for Holland, ”Referensnummer” for Sverige, ”Personnummer” for Danmark), inden du uploader en kopi af kørekort, pas eller andet identitetsdokument. Nummer eks. på pas eller kørekørt må ikke være skjult.

Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til brugen af websitet og/eller appen (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b)).

Ved udlejning af køretøj

Hvis du ønsker at udleje et køretøj gennem SnappCar-platformen, skal du anføre dine Kontaktoplysninger, en kopi af dit identitetsdokument, kørekort eller pas (husk at skjule dit foto og dit personnummer, inden du uploader en kopi af dokumentet). Du skal endvidere oplyse, hvornår køretøjet er ledigt, køretøjets registreringsnummer samt anden ikke-personlig information om køretøjet.

Disse oplysninger er nødvendige og behandles af SnappCar, således at du kan udleje dit køretøj hos SnappCar, samt for at vi kan offentliggøre information om, hvornår køretøjet er ledigt, og hvor bilen eller køretøjet befinder sig geografisk ("Oplysninger om Køretøjet"). Oplysningerne om Køretøjet anvendes endvidere af SnappCar med henblik på at kontrollere, at din bil eller dit køretøj er korrekt registeret på din SnappCar-konto, at bilen/køretøjet ikke er anmeldt som stjålet eller bortkommet, at verificere din identitet, og at du er retmæssig ejer af køretøjet. Det er endvidere nødvendigt, at vi har de korrekte betalingsoplysninger (dvs. bankoplysninger, kontonummer og navn på din bank samt navn på kontohaver (som anført på kreditkortet)), for at vi kan gennemføre betaling.

Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig af hensyn til opfyldelse af kontrakten med SnappCar, som du er part i, eller i forbindelse med brugen af hjemmesiden og/eller appen (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b)).

Ved indgåelse af lejeaftale

Kontaktoplysninger om lejer og ejer, køretøjets registreringsnummer og geografiske placering ("Lejedata") er også nødvendige for at indgå lejeaftale samt for at opnå forsikringsdækning hos forsikringsgiver.

Bemærk venligst, at det er nødvendigt for SnappCar at videregive Oplysningerne om Køretøjet og Lejedata til forsikringsgiver for at opnå forsikringsdækning. Forsikringsgivers kontaktoplysninger findes her: https://www.snappcar.de/versicherung, https://www.snappcar.nl/verzekering , https://www.snappcar.se/forsakring  eller https://www.snappcar.dk/forsikring . Det er nødvendigt at overføre data til forsikringsgiver for at opnå forsikringsdækning mellem dig og forsikringsgiver, for at sikre at du opfylder kravene, for at verificere at køretøjet ikke er meldt stjålet eller forsvundet samt for at kontrollere din identitet og sikre, at du er retmæssig ejer af køretøjet. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendigt for at opfylde kontrakten med forsikringsgiver, som du er part i.

SnappCar er efter anmodning fra forsikringsgiver forpligtet til at videregive dine Kontaktoplysninger, Reservationsdata og Lejedata i tilfælde af tyveri eller (mistanke om) svig. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar og Forsikringsgiver kan opfylde deres legitime interesser og forebygge og afsløre svig.

SnappCar deler endvidere følgende oplysninger mellem lejer og ejer: dine Kontaktoplysninger, Reservationsdata, Lejeaftalen, Lejedata og nummer på Lejers kørekort (for at verificere din identitet). Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at formidle lejen af køretøjet og skabe kommunikation mellem lejere og ejere.

Den elektroniske kommunikation mellem lejere og ejere kan foregå via SnappCars servere eller overføres af SnappCar til serviceudbydere, som leverer disse serviceydelser til dig.

Profilering og automatiske afgørelse (afsløring af svig)

Profilering

SnappCar profilerer dine personoplysninger med henblik på at forebygge svig og misbrug og for at forhindre bedrageri, svindel og anden kriminalitet med køretøjer. Disse oplysninger omfatter dine kontoaktiviteter, betalingspræferencer, onlinekontopræferencer, betalingsoplysninger og -historik, kontraktvarighed, ydede tjenester, kontakthistorik, besøg på hjemmesiden, adfærd ved tilmelding, kommunikation som for eksempel chats mellem Brugere og mellem Brugere og SnappCar, præferencer og information om brug af forbindelse og enheder (for eksempel IP-adresse samt enhedens ID og detaljer) med henblik på at afsløre eventuel svig. Profilering består af alle former for automatisk behandling af dine personoplysninger med henblik på at evaluere aspekter af dine personlige forhold, herunder for at analysere eller beregne aspekter af din økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd eller geografiske position eller bevægelser.

Profilering og behandling af dine personoplysninger er nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at forhindre og afsløre svig.

Automatiske afgørelser

Automatiske afgørelser er beslutninger, som træffes udelukkende på grundlag af automatisk behandling af dine personoplysninger. Det betyder behandling af data, hvor der bl.a. anvendes softwarekoder eller algoritmer, som ikke forudsætter menneskelig indgriben.

I forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger, som beskrevet ovenfor, træffes automatiske afgørelser, når du opretter en SnappCar-konto, og når du anvender tjenesten. Det betyder, at SnappCar på automatisk grundlag kan træffe beslutning om, at du udgør en risiko for svig. Det kan også indebære, at vores databehandling viser, at din adfærd er i tråd med den adfærd, der normalt udvises ved bedrageri, eller at din adfærd er i modstrid med din tidligere brug af platformen; eller at du bevidst har skjult din korrekte identitet.

SnappCar benytter tredjeparter til at udføre følgende former for automatisk kontrol og risikovurdering:

· SnappCar videregiver dine kontaktoplysninger til CrimiMail B.V. (RentalCheck). På grundlag heraf efterprøver RentalCheck oplysningerne i forskellige registre (herunder ELENA, Reporting point Misconduct Tenant (Meldpunt Wangedrag Huurder) og kontrollerer forhold som kreditværdighed og de statistisk betalingsrisici. RentalCheck søger endvidere i officielle offentlige registre, for eksempel vedrørende bedrageri og insolvens, og validerer oplysninger om adresse og telefonnummer.

· Rental Check kontrollerer RDW-registret (NL) for at verificere kørekortets gyldighed på grundlag af kørekortets nummer og din fødselsdato.

· Hvad angår svenske brugere, kontrollerer Users Smart 365 hos TransportStyrelsen (kun i Sverige), at dit kørekort er gyldigt på grundlag af kørekortets nummer og din udløbsdato fødselsdato.

· For at benytte tjenesten Onfido indsamles og behandles dine ID-dokumenter, og det kontrolleres, at de indsendte dokumenter og fotos er ægte. Der foretages, om nødvendigt, krydsreference af oplysningerne på dokumenterne med valideret identitet som afgivet for Brugerkontoen. Yderligere oplysninger fra Onfido om databeskyttelse findes i Onfidos persondatapolitik her: privacy policy.

· Sift Science analyserer din e-mailadresse, faktureringsadresse, privatadresse, brugernavn, telefonnummer, IP-adresse, enhedens ID brugeradfærd på vores hjemmeside, bookinginformation, betalingsoplysninger, f.eks. fakturabeløb, betalingsmetode og kreditkortnummer men henblik på at forebygge svigagtig adfærd på vores hjemmeside. Yderligere oplysninger fra Sift Science om databeskyttelse findes i Sift Sciences persondatapolitik her: privacy policy.

· For svenske brugere kontrolleres kørekortnummer og Personnummer i Biluthyrarna med henblik på at verificere, om brugeren er registeret i dette register (hvori brugere, som har stjålet/begået svig, udvist aggressiv adfærd eller har ubetalte regninger (efter udstedelse af rykkere) er registreret). Gælder udelukkende for Sverige.

For at forebygge svig er det nødvendigt at træffe automatiske afgørelser ved indgåelse og opfyldelse af kontrakten mellem dig og SnappCar i relation til brugen af SnappCar-platformen.

Resultat af profilering og automatiske afgørelser

SnappCar kan få mistanke om, at brugen af en konto viser tegn på svigagtig adfærd. Eller SnappCar kan bemærke, at kontoen anvendes på en måde, der er usædvanlig for dig. Hvis SnappCar vurderer, at der er tale om (risiko for) svig, kan SnappCar stoppe enhver aktivitet på din konto eller afvise adgang til eller registrering af din konto. Bemærk, at hvis vi på grundlag af profilering vurderer, eller vi har rimelig grund til at antage, at der foregår svig, svindel eller kriminel aktivitet fra din side, vil vi anvende dine personoplysninger med henblik på at forhindre, at du fremover kan anvende tjenesten. I sådanne tilfælde kan SnappCar også videregive dine oplysninger til de kompetente myndigheder.

SnappCar gennemgør regelmæssigt disse resultater, således at vi træffer beslutning på et fair, effektivt og sagligt grundlag.

Dine rettigheder

I de tilfælde der er beskrevet ovenfor, og når vi træffer automatiske afgørelser i forbindelse med en vurdering af dine registreringer og for at forebygge svig, kan du kontakte SnappCar og anmode om, at en afvisning tages op til fornyet overvejelse af en fysisk person. Giv os besked, hvis du ikke ønsker at være genstand for automatisk behandling. Dette kan dog medføre, at du ikke kan benytte SnappCar-platformen, eftersom automatisk behandling er nødvendig, for at vi kan yde tjenesten på et sikkert grundlag. Yderligere information om dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger fremgår af pkt. 4 nedenfor.

Monitorering af adfærd ved leje

For at sikre at lejere og brugere kan kontrollere din adfærd i forbindelse med leje, genererer SnappCar data (anmeldelser, tidligere brugererfaringer, hyppighed for leje) på grundlag af dine reservationer. Sådanne data kan blive tilføjet til din profil, som kan ses af alle besøgende på hjemmesiden. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at øge pålideligheden af tjenesten.

Betalingshistorik

Hvis du undlader at følge betalingsanvisninger, og/eller en faktura sendes til inkasso, vil SnappCar behandle data med henblik på at inddrive gælden og annullere din SnappCar-konto. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk.1, litra f)) navnlig at udbyde en sikker platform.

Kundeservice

For at sikre at vi kan yde (international) kundeservice, kan der ske indsamling og videregivelse af dine personoplysninger (Kontaktoplysninger, Reservationsdata, Oplysninger om Køretøjet og Lejedata), således at vi kan besvare dine spørgsmål, herunder assistere med spørgsmål der kan opstå ved reservering og leje eller i relation til tjenesten. Hvis du benytter vores online chat-funktion, behandler SnappCar i den forbindelse browserdata og de oplysninger, som du giver i kontaktformularen eller under en chatsamtale med SnappCar. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at yde effektiv service og optimere SnappCars kundeservice.

SnappCar Keyless (Nøglefri leje)

SnappCar indsamler oplysninger om køretøjets geografiske placering, for at vi kan tilbyde nøglefri leje. Disse oplysninger indhentes og behandles af SnappCar, således at vi kan tilbyde nøglefri leje af køretøjet hos SnappCar, og således at vi kan give lejer information om, hvor køretøjet befinder sig. SnappCar kan endvidere registrere aktiviteter i logfiler, herunder begivenheder, status, placering og hastighed, med henblik på at afsløre og forebygge svig.

Yderligere oplysninger om hvilke personoplysninger vi behandler i forbindelse med nøglefri leje, findes i den relevante politik her: https://www.snappcar.nl/policies/dk/keyless-privacy-policy

Hvis du er lejer, er behandling af disse personoplysninger nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)), navnlig at formidle nøglefri leje af køretøjet mellem lejere og ejere, og således at vi har kendskab til køretøjets placering, og så vi i øvrigt er i stand til at afsløre og forebygge svig.

Hvad angår ejere, sker behandlingen af ovenstående oplysninger på grundlag af ejernes samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a)). Samtykke gives af ejerne, når de indgår aftale med SnappCar om Keyless Owner Agreement, hvori ejerne påtager sig at installere nøglefrifunktion i køretøjet.

SnappCar Lease & Share and SnappCar Drive & Share

 Hvis du har indgået en privat aftale om udlejning af køretøj med en af vores udlejningspartnere, hvilket indebærer (obligatorisk) deling på SnappCars platform, kan du finde yderligere information om behandling af personoplysninger på den private udlejningsapp i den relevante politik her:

https://privatelease.snappcar.nl

Meddelelser

For at vi kan sende dig de meddelelser (ikke markedsføringsmæssige meddelelser), der er nødvendige for at yde tjenesten (herunder push-beskeder, systemnotifikationer, e-mailnotifikationer og sms’er til ejere, når en lejer er interesseret i et køretøj, eller meddelelse når en reservation ikke er gennemført), anvender vi dit mobilnummer og/eller din e-mailadresse. SnappCar kan endvidere sende dig reservationsoplysninger samt et spørgeskema eller en anmeldelse, når du har gennemført din reservation. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at give brugeren tilstrækkelig information om deres brug af tjenesten og for at optimere tjenesten.

Kommunikation og anmeldelser

SnappCar kan behandle oplysninger om navn, oplysninger om køretøjet, profilbillede og anmeldelser, således at du kan kommunikere med andre registrerede brugere og uploade anmeldelser og erfaringer. SnappCar kan poste brugererfaring på hjemmesiden og i den forbindelse anvende brugernes personoplysninger. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser og øge pålideligheden af tjenesten og muliggøre kommunikation mellem brugerne.

E-mails

Nyhedsbrev

SnappCar ønsker at informere dig om udvikling af vores produkter og tjenester. SnappCar informerer dig således om eventuelle ændringer eller opdateringer af tjenesten, hvis du abonnerer på SnappCars nyhedsbrev. SnappCar kan også sende dig individualiserede nyhedsbreve. Dette afhænger bl.a. af, hvor du er bosiddende, af dine kontoaktiviteter og din adfærd, og om du er lejer eller ejer. Hvis du er lejer, kan SnappCars nyhedsbrev for eksempel indeholde anbefalinger om at leje bil i god tid, hvis du er bosiddende et sted, hvor SnappCar forventer en stigning i lejeaktiviteterne.

Hvis det er påkrævet, benytter vi os af dobbelt accept ved tilvalg af abonnement på nyhedsbrev. Hvis du på vores hjemmeside har valgt at abonnere på vores nyhedsbrev, modtager du en bekræftelsesmail, hvor du skal bekræfte, at du ønsker at abonnere. Hele denne proces dokumenteres og gemmes af SnappCar. Dette omfatter information om tidspunkt for tilvalg af abonnement, din bekræftelse samt din IP-adresse.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage e-mails fra SnappCar, kan du til enhver tid ændre dine kontoindstillinger. Det er også muligt at framelde abonnementet i alle e-mails fra SnappCar.

Hvis du ønsker at abonnere på vores nyhedsbrev, skal du oplyse din e-mailadresse. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at foretage direkte markedsføring.

E-mails med reklameindhold

Du kan vælge at modtage e-mails med reklameindhold. Vores e-mails med reklameindhold kan indeholde oplysninger om nye tilbud, tjenester fra SnappCar eller produkter/tjenester fra andre partnere osv. Hvis du ønsker at abonnere på vores e-mails, skal du oplyse din e-mailadresse. Det er frivilligt, om du ønsker at give andre oplysninger, som anvendes til at optimere vores e-mails med reklameindhold. SnappCar kan også sende dig individualiserede e-mails med reklameindhold. Dette afhænger bl.a. af, hvor du er bosiddende, dine kontoaktiviteter og din adfærd, og om du er lejer eller ejer. Hvis din bil f.eks. er indkaldt til syn, kan SnappCar sende dig en e-mail med tilbud fra en partner på syn af bilen. Når du abonnerer på vores e-mails med reklameindhold, accepterer du at modtage beskeder med reklameindhold. Den e-mailadresse, du har opgivet i din app, benyttes udelukkende til at sende dig e-mails med reklameindhold, medmindre du har givet os tilladelse til at bruge din e-mail til andre formål. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage e-mails med reklameindhold. Hvis du ønsker at framelde denne tjeneste, skal du anvende det link, der er indeholdt i vores e-mails med reklameindhold eller ændre dine kontoindstillinger. Behandling af personoplysninger er denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at foretage direkte markedsføring.

Sporing af e-mail

E-mails fra SnappCars indeholder e-mailsporing og link-sporing, idet der er indsat et lille transparent billede i den udgående e-mail. Hvis e-mailen åbnes, kan SnappCar få adgang til visse oplysninger, f.eks. modtagerens navn og efternavn; modtagerens e-mailadresse; emne for e-mailen; dato og tidspunkt for afsendelse af e-mailen; bekræftelse på at modtageren har modtaget e-mailen; bekræftelse på at modtageren har åbnet e-mailen efter modtagelse heraf; tidsstempel for hver gang e-mailen åbnes; historik over det antal gange, modtageren har åbnet den modtagne e-mail (antal gange, dato og tidspunkt); den IP-adresse hvorfra e-mailen blev åbnet; oplysninger om hvilken browser og hvilket styresystem der anvendes af den modtager, som har åbnet e-mailen; antal links indeholdt i e-mailen; tekst og URL for sådanne links; antal foretagne klik på hver af disse foretaget af modtageren; tidsstempel for hvert klik på links; den IP-adresse hvorfra klikket blev foretaget, samt information om hvilken browser og hvilket styresystem der anvendes af den person, som har klikket på linket.

Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at analysere rækkevidden og effektiviteten af SnappCars e-mails.

Push-beskeder

Når du anvender vores app (eller hjemmeside) på en enhed, der kan modtage push-beskeder, kan du give dit samtykke til at modtage push-beskeder. Vi benytter Apple Push Notification Service (iOS version) fra Apple Inc., 1 Infinite Loop, Cupertino, CA 95014 (”Apple Notification“) eller Google Cloud Messaging (Android version) fra Google Inc. (www.google.de), 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA (”Google Notification”).

Via Apple og Google kan du modtage f.eks. statusopdateringer på dine reservationer eller andre nyttige notifikationer som push-beskeder. For at der kan sendes push-beskeder til din enhed, overfører vi data (for eksempel notifikation om at du har en ny besked i din app-postkasse) til Apples og Googles servere. Disse data enkrypteres og sendes derefter til din app og din enhed. Vi overfører information om din enheds ID-nummer til Apple og Google og sørger derved for sikker transmission. En enheds ID-nummer er et specifikt forbindelsesnummer, som er udledt fra din enheds ID.

Behandlingen af dine data foretages på grundlag af dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a)). Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage push-beskeder. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du til enhver tid slå beskederne fra ved at ændre notifikationsindstillingerne på din konto eller indstillingerne på din enhed eller ved at fjerne SnappCars app på din enhed.

Vi henviser til persondatapolitikker fra Apple og Google for yderligere information om databeskyttelse.

Markedsføring

Markedsføring er kun effektiv, hvis den er relevant for dig. SnappCar kan derfor anvende dine personoplysninger til at oprette kundeprofiler og vise individualiseret markedsføring på og udenfor SnappCars hjemmeside. SnappCar kan vise individualiserede tilbud, herunder også fra tredjeparter, på grundlag af de oplysninger du har givet til os. Vi sender ikke data til vores samarbejdspartnere, men disse kan se, at du har klikket på at link til deres hjemmeside fra vores hjemmeside. Behandlingen af dine data foretages på grundlag af dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a)). Bemærk venligst, at du er berettiget til at rejse indsigelser mod udvikling af profilen, og at du til enhver tid kan tilbagekalde dit samtykke til at modtage individualiseret markedsføring ved at benytte kontaktoplysningerne i pkt. 4.

Custom Audience (Facebook)

SnappCar kan deltage i Facebooks Custom Audience-program, som gør det muligt for SnappCar at vise individualiserede annoncer til personer på SnappCars e-maillister når de besøger Facebook.com. SnappCar videregiver personoplysninger, f.eks. oplysninger om dit navn, bopæl, postnummer, e-mailadresse og telefonnummer, til Facebook, således at Facebook kan undersøge, om du har en Facebook-konto. Du kan fravælge at deltage i SnappCars Facebook Custom Audience ved at sende os en e-mail fra den e-mailadresse, som fravalget vedrører, til den e-mailadresse der er anført i nedenstående kontaktoplysninger. For at dit fravalg kan træde i kraft, skal du: (i) indsætte følgende tekst i e-mailens emnelinje: "Opting Out of Facebook Custom Audience Ads", og (ii) anføre dit navn og din e-mailadresse i selve e-mailen. Vi sender derefter dit navn og din e-mailadresse til Facebook.com med anmodning om, at de sletter dig fra alle vores Facebook Custom Audience-annoncer.

Behandlingen af data med det formål at vise individualiserede annoncer til personer på SnappCars e-maillister ved besøg på Facebook foretages på grundlag af dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a)).

Dataaggregering

Med henblik på at minimere behandlingen af personoplysninger kan SnappCar aggregere eller enkryptere dine personoplysninger og derved anonymisere oplysninger, så der ikke kan ske identifikation af enkeltpersoner. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at sikre overholdelse af databeskyttelseslovgivningen samt beskytte dine personoplysninger.

Automatisk genererede data (logfiler)

SnappCar indsamler automatisk genererede data om din brug af hjemmesiden. Disse data omfatter din IP-adresse (et unikt nummer som gør det muligt at genkende din enhed); kontoaktivitet (herunder lagring, antal login); viste data eller data der er klikket på (herunder UI-elementer, links); og anden loginformation (herunder browsertype, IP-adresse, dato og tidspunkt for adgang, cookie-ID, og henvisnings-URL). SnappCar har brug for disse oplysninger for at sikre, at hjemmesiden fungerer så optimalt som muligt (for eksempel for at vise indhold korrekt og for at sikre , at hjemmesiden er pålidelig). Behandlingen af disse personoplysninger er derfor nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)).

Behandling for analyse- og forskningsmæssige (videnskabelige) formål udført af tredjeparter

SnappCar kan videregive aggregerede data til tredjeparter, som anmoder om de pågældende data til analysemæssige eller (videnskabelige) forskningsmæssige formål, f.eks. universiteter. SnappCar videregiver udelukkende data, som er aggregerede. SnappCar kan f.eks. videregive information om det antal transaktioner, der er gennemført inden for et bestemt postnummerdistrikt. Videregivelse af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at de pågældende tredjeparter kan varetage deres legitime interesser (GDRP, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at udføre forskning.

Behandling for analysemæssige formål med henblik på at forbedre platformen, tjenesten og kundeoplevelsen

SnappCar anvender de personoplysninger, du giver til os, og som genereres, når du bruger platformen, med henblik på at analysere brugen af platformen, tjenesten og kundeoplevelsen med henblik på at forbedre og udvikle nye opdateringer. SnappCar kan for eksempel beslutte at slette funktioner, som (næsten) aldrig anvendes. SnappCar kan endvidere undersøge, om der er større efterspørgsel end udbud inden for et bestemt område, og i sådanne tilfælde kan SnappCar beslutte at ændre udbuddet af køretøjer til leje for at imødekomme efterspørgslen. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)).

Overholdelse af lokal lovgivning

SnappCar kan for at sikre overholdelse af gældende lovgivning være forpligtet til at behandle dine personoplysninger af andre formål, end de formål der er beskrevet i denne politik, herunder retshåndhævelse og til opfyldelse af gyldige retskendelser. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig for at sikre overholdelse af de juridiske forpligtelser, som SnappCar er underlagt (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra c)).

3. I hvilke tilfælde videregiver SnappCar mine personoplysninger til tredjeparter?

I visse tilfælde kan SnappCar videregive dine personoplysninger til tredjeparter:

· SnappCar er nødt til at videregive relevante reservationsdata mellem lejer og ejer for at gennemføre reservationerne. Dette kan f.eks. omfatte dine Kontaktoplysninger.

· SnappCar videregiver dine personoplysninger til serviceudbydere for at kunne yde tjenesten. Serviceudbyderne behandler dine personoplysninger på vegne af SnappCar. Serviceudbydernes behandling af personoplysninger er underlagt en databehandleraftale, hvori SnappCar har sikret, at serviceudbyderen udelukkende behandler personoplysningerne efter anvisning fra SnappCar. Visse af disse serviceudbydere har hjemsted udenfor det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (”EØS”), navnlig i USA. For at sikre overholdelse af EU’s databeskyttelseslovgivning i forbindelse med internationale dataoverførsler giver SnappCar udelukkende tilladelse til behandling af dine personoplysninger af serviceudbydere uden for EØS, som er certificeret i henhold til E.U.-U.S. Privacy Shield og Swiss-U.S. Privacy Shield (GDPR, artikel 46, stk. 2, litra a)) eller i henhold til kontrakt indgået mellem SnappCar og serviceudbyderen, hvori Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser indgår, hvilket sikrer, at der er etableret et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (GDPR, artikel 46, stk. 2, litra c)).

· SnappCar videregiver i denne sammenhæng personoplysninger til en række serviceudbydere, således at SnappCar kan varetage sine legitime interesser og yde tjenesten til dig. Disse serviceudbydere omfatter bl.a.:

- Stripe: Betalinger behandles gennem betalingsserviceudbyderen Stripe Payments Europe, Ltd. 1 Grand Canal Street Lower, Grand Canal Dock Dublin (“Stripe”). Et selskab med hjemsted i Irland, som yder betalingsservice. SnappCar har indgået aftale med Stripe om behandling af alle betalinger, der gennemføres på vores hjemmeside. Vi overfører derfor dine betalingsoplysninger (dvs. navn, adresse, IBAN-kontonummer, navn på kontohaver og/eller kreditkortoplysninger) til Stripe. Stripe har beføjelse til at anvende disse oplysninger med henblik på at behandle betalinger og dele betalingsoplysninger med SnappCar. I enkeltstående tilfælde kan Stripe anmode om yderligere personoplysninger, bl.a. en kopi af dine identifikationsdokumenter, med henblik på at sikre overholdelse af den lovgivning og de regler, der gælder for online betalingssystemer. Yderligere oplysninger findes her: www.stripe.com. Du kan finde flere oplysninger om databeskyttelse hos Stripe her: privacy policy,

- Zendesk: Forespørgsler fra kunder håndteres via Zendesk-systemet, som er en serviceplatform for kunder, der drives af Zendesk Inc., 989 Market Street #300, San Francisco, CA 94102, USA (”Zendesk“). Alle nødvendige data (bl.a. navn, efternavn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse) registreres fra vores hjemmeside for at besvare din forespørgsel. Du kan finde mere information om databeskyttelse hos Zendesk her: privacy policy, Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at yde kundeservice til dig. For at sikre overholdelse af EU’s databeskyttelseslovgivning i forbindelse med internationale dataoverførsler er Zendesk selv-certificeret i henhold til E.U.-U.S. Privacy Shield og Swiss-U.S. Privacy Shield (GDPR, artikel 46, stk. 2, litra a)).

- customer.io: Vi benytter os af customer.io fra Peaberry Software Inc., 921 SW Washington St, Suite #820, Portland, OR 97205, USA; („customer.io“) på vores hjemmeside. Customer.io sender e-mails til vores registrerede kunder på vegne af os. For at kunne bruge customer.io placeres en cookie på din computer, og din browser vil oprette en direkte forbindelse til serveren hos customer.io. Denne cookie følger dine aktiviteter på vores hjemmeside og sender dig meddelelser på grundlag af dine aktiviteter. Customer.io udfører endvidere statistiske analyser af bruger data ved at identificere brugere. Customer.io behandler således information (bl.a. når en e-mail er modtaget, eller når den afvises af serveren). Du kan finde mere information om databeskyttelse hos customer.io i deres persondatapolitik. For at sikre overholdelse af EU’s databeskyttelseslovgivning i forbindelse med internationale dataoverførsler er Customer.io selv-certificeret i henhold til E.U.-U.S. Privacy Shield og Swiss-U.S. Privacy Shield (GDPR, artikel 46, stk. 2, litra a)).

· Sift Science: Vi anvender analyseværktøjet Sift Science fra Sift Science Inc, 123 Mission St. 2000, San Francisco CA 94105), USA, (”Sift Science”) på vores hjemmeside. Sift Science analyserer din e-mailadresse, faktureringsadresse, leveringsadresse, brugernavn, telefonnummer, IP-adresse, brugeradfærd på vores hjemmeside, bookinginformation, betalingsoplysninger, f.eks. fakturabeløb, betalingsmetode og kreditkortnummer men henblik på at forebygge svigagtig adfærd på vores hjemmeside. Yderligere oplysninger fra Sift Science om databeskyttelse findes her: privacy policy. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at forebygge og afsløre svig. For at sikre overholdelse af EU’s databeskyttelseslovgivning i forbindelse med internationale dataoverførsler er Sift Science selv-certificeret i henhold til E.U.-U.S. Privacy Shield og Swiss-U.S. Privacy Shield (GDPR, artikel 46, stk. 2, litra a)).

· Onfido Ltd: Vi benytter på vores hjemmeside tjenesten Onfido til at verificere identifikationsdokumenter. Onfido drives af selskabet Onfido Ltd., der har hjemsted i Storbritannien på adressen 40 Long Acre, Covent Garden, London, WC2E 9LG, Storbritannien) (“Onfido”). For at kunne yde denne service, indsamler og behandler Onfido information om dine ID-dokumenter, og det kontrolleres, at de indsendte dokumenter er ægte. Der foretages, om nødvendigt, krydsreference af oplysningerne på dokumenterne med valideret identitet. Yderligere oplysninger fra Onfido om databeskyttelse findes her: privacy policy. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f)) navnlig at verificere identifikationsdokumenter og derved levere en pålidelig tjeneste.

· Bemærk venligst, at SnappCar skal videregive Oplysninger om Køretøjet og Lejedata til sit forsikringsselskab for at opnå forsikringsdækning. Forsikringsgivers kontaktoplysninger findes her: https://www.snappcar.de/versicherung / https://www.snappcar.se/forsakring eller https://www.snappcar.dk/forsikring. Det er nødvendigt at overføre data til Forsikringsgiver for at opnå forsikringsdækning mellem dig og Forsikringsgiver samt for at kontrollere, at du opfylder kravene, for at verificere at køretøjet ikke er meldt stjålet eller forsvundet, samt for at kontrollere din identitet og at du er retmæssig ejer af køretøjet. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at behandle personoplysninger for at opfylde kontrakten med Forsikringsgiver, som du er part i (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra e)).

· For at kunne yde vejhjælp videregiver SnappCar Oplysninger om Køretøjet og Kontaktoplysninger til Eurocross Assistance Netherlands B.V., (Eurocross – Dellaertweg 1, 2316 WZ Leiden) for brugere i Holland. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser, navnlig at yde vejhjælp til dig.

· For at forebygge og afsløre svig videregiver SnappCar personoplysninger til: CrimiMail B.V. (RentalCheck - Hanzeweg 12A, 2803 MC Gouda, Holland), RDW (Postbus 30.000, 9640 RA Veendam, Holland), Smart Software 365 AB (Fältmätergatan 19, 721 35 Västeras, Sverige) og Biltuhyrarna Sverige AB (Karlavägen 14A, 1 TR, 11143 Stockholm, Sverige). Yderligere oplysninger herom findes i pkt. 2 i denne data- og cookiepolitik.

· SnappCar kan videregive personoplysninger til tredjeparter med henblik på at foretage vurdering af kreditværdighed (herunder CrimiMail B.V. i Holland og UC AB eller Creditsafe I Sverige AB i Sverige). Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser navnlig at verificere kreditværdighed, afsløre og forebygge svig og derved sikre tjenestens pålidelighed.

· Mobility As A Service platforme: SnappCar kan videregive oplysninger til Mobility As A Service platforme om dit køretøj, om hvornår køretøjet er disponibelt, som anført i din profil, og dit postnummer. Disse parter viser oplysningerne på deres hjemmesider for at henvise besøgende på hjemmesiden til SnappCars platform, hvis de besøgende udviser interesse for at leje et køretøj.

· Sociale plug-ins: På vores hjemmeside anvender vi forskellige sociale plug-ins. Vi indsamler ikke selv personoplysninger. For at forhindre at der transmitteres data uden din viden til serviceudbydere i USA, anvender vi den såkaldte Shariff-løsning. Shariff forhindrer i første omgang, at der videresendes personoplysninger til sociale plug-ins, når du besøger vores hjemmeside. Først når du klikker på et socialt plug-in, kan data blive transmitteret og gemt. Hvis du besøger vores hjemmeside, oprettes en direkte forbindelse fra din browser til det de sociale netværks respektive servere. Indholdet i den pågældende plug-in transmitteres direkte fra de respektive sociale netværk til din browser og derfra til vores hjemmeside. Vi har derfor ingen indflydelse på, i hvilket omfang de respektive sociale netværk indsamler data via plug-ins. Det understreges derfor, at efter vores bedste vidende vil de respektive sociale netværk i det mindste modtage oplysning om, at du har besøgt vores hjemmeside. Hvis du anvender en plug-in, vil de respektive oplysninger (f.eks. hvis du klikker på ”synes godt om” eller ”del”) blive transmitteret og gemt af det sociale netværk.

Hvis du er logget på din personlige profil på det sociale netværk, når du besøger vores hjemmeside, kan det sociale netværk integrere besøget på din konto. Hvis du ikke ønsker, at sådanne oplysninger om besøg på hjemmesiden integreres, skal du logge af det sociale netværk, og du skal slette dine cookies, inden du besøger vores hjemmeside. Du kan oftest også tilbagekalde dit samtykke til brug af data til annoncemæssige formål i kontoindstillingerne på det sociale netværk. Hvis du ikke har en profil på et socialt netværk, er der dog stadigvæk en mulighed for, at et socialt netværk kan gemme din IP-adresse. Vi anvender plug-ins til følgende sociale netværk:

- Facebook

- Twitter

- Google+ / YouTube

- LinkedIn

- Bing

· Sociale medier: Sideløbende med vores hjemmeside er vi også at finde på forskellige sociale netværk. Hvis du besøger vores profil på et socialt netværk, er det muligt, at dine personoplysninger overføres til det pågældende sociale netværk. Det er muligt, at de data du specifikt har indtastet på det sociale netværk sammen med anden information vil blive indsamlet, analyseret og anvendt af udbyderen af det sociale netværk. Det er endvidere muligt, at udbyderen af det sociale netværk indsamler og behandler de væsentligste oplysninger om den computer, hvorfra du besøger det sociale netværk (f.eks. din IP-adresse, den anvendte processortype og browserversion, herunder samtlige plug-ins).

Hvis du er logget på din profil på det sociale netværk, når du besøger vores profil på et socialt netværk, kan det sociale netværk integrerer besøget på din konto. Hvis du ikke ønsker, at sådanne oplysninger om besøg på hjemmesiden integreres, skal du logge af det sociale netværk, og du skal slette dine cookies, inden du besøger vores profil på det sociale netværk.

Yderligere oplysninger om persondatapolitikken på de respektive sociale netværk og information om databeskyttelse findes her:

- Facebook

- Twitter

- Google+ / YouTube

- LinkedIn

- Bing

· Indhold fra tredjeparter: Vores hjemmeside indeholder materiale fra tredjeparter (bl.a. YouTube-videoer, kort fra Google Maps, RSS-Feeds eller billeder fra andre hjemmesider). For at indhold fra en tredjepart kan vises til dig sender vi din IP-adresse til den pågældende tredjepart. Vi har ingen indflydelse på, om en tredjepart blot anvender din IP-adresse til at vise det pågældende indhold, eller om de indsamler og gemmer oplysningerne til andre formål. Hvis vi får kendskab til en sådan adfærd, vil vi oplyse herom i vores databeskyttelsespolitik. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser navnlig at vise indhold fra tredjeparter.

· Kompetente myndigheder: I den udstrækning det er påkrævet ved lov eller er strengt nødvendigt for at forhindre, afsløre eller retsforfølge kriminelle handlinger og svig, vil SnappCar videregive personoplysninger til politiet og andre offentlige myndigheder. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at sikre overholdelse af de juridiske forpligtelser, som SnappCar er underlagt.

· Virksomhedsoverdragelse: SnappCar kan videregive dine personoplysninger til tredjeparter, hvis SnappCar er genstand for fusion, overdragelse, rekonstruktion, salg af aktiver, konkurs eller insolvens. SnappCar vil i sådanne tilfælde indhente dit forudgående samtykke, hvis dette er påkrævet i henhold til gældende lovgivning. Behandling af personoplysninger er i denne sammenhæng nødvendig, for at SnappCar kan varetage sine legitime interesser.

Du er velkommen til at kontakte SnappCar på privacy@snappcar.nl, hvis du har spørgsmål om, hvorledes dine data overføres til tredjeparter.

4. Hvilke rettigheder har jeg?

I henhold til GDPR har du en række rettigheder vedrørende dine personoplysninger og behandlingen heraf:

· Du er berettiget til at modtage bekræftelse fra SnappCar på, hvorvidt der sker behandling af dine personoplysninger, og, såfremt dette er tilfældet, har du ret til at få adgang til dine personoplysninger samt yderligere oplysninger om behandlingen af dine personoplysninger.

· Du er berettiget til at anmode SnappCar om at ændre ukorrekte personoplysninger vedrørende dig.

· I visse tilfælde er du berettiget til at anmode SnappCar om at slette dine personoplysninger (”ret til at blive glemt”).

· I visse tilfælde er du berettiget til begrænset behandling af dine personoplysninger, f.eks. hvis du har bestridt rigtigheden af dine personoplysninger.

· Du er efter anmodning berettiget til at modtage de personoplysninger, som du har givet til SnappCar, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og du er berettiget til at transmittere disse data til en anden dataansvarlig, hvor behandlingen sker på grundlag af dit samtykke eller en kontrakt.

· Du er berettiget til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, som sker på grundlag af SnappCars legitime interesser. SnappCar kan således ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre SnappCar kan påvise, at dennes vægtige legitime interesse har forrang for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller hvis det er nødvendigt, for at retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.

· Hvis der sker behandling af personoplysninger med henblik på direkte markedsføring, er du altid berettiget til at gøre indsigelser. I sådanne tilfælde er SnappCar uberettiget til at fortsætte behandlingen af dine personoplysninger til dette formål.

· Hvis behandlingen af dine personoplysninger sker på grundlag af dit samtykke, er du til enhver tid berettiget til at tilbagekalde dit samtykke. Tilbagekaldelse af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket på grundlag af samtykket forud for tilbagekaldelsen heraf.

Du kan sende din anmodning pr. e-mail til SnappCar: Privacy@snappcar.nl. SnappCar besvarer hurtigst muligt din anmodning og under alle omstændigheder senest 30 dage efter modtagelse heraf. Denne periode kan om nødvendigt forlænges med to måneder afhængigt af anmodningens kompleksitet og omfang. SnappCar skal informere dig om en eventuel forlængelse af perioden senest 30 dage efter modtagelse af anmodningen. SnappCar skal begrunde forsinkelsen.

Hvis SnappCar undlader at tage din anmodning til efterretning, skal SnappCar hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelse af anmodningen sende dig en begrundelse herfor. I sådanne tilfælde er du berettiget til at indgive klage til den relevante tilsynsmyndighed og har adgang til retsmidler.

5. Hvordan kan jeg afmelde mig fra SnappCar, og hvad sker der med mine personoplysninger ved afmelding?

Du kan blive afmeldt som bruger af SnappCars tjenester ved at sende en e-mail til Privacy@snappcar.nl. Anfør i e-mailen, at du ønsker af afmelde dig. Du kan også benytte Kontaktformularen på hjemmesiden. SnappCar behandler sådanne anmodninger hurtigst muligt og senest 4 uger efter modtagelse eller i henhold til gældende lovgivning.

Efter afmelding kan SnappCar opbevare visse personoplysninger, f.eks. historik for leje og udleje, som anført nedenfor i afsnittet om opbevaring af data.

6. Hvor længe beholder SnappCar mine personoplysninger?

I henhold til GDPR og øvrig gældende lovgivning opbevarer SnappCar dine personoplysninger i det tidsrum, der fremgår af nedenstående skema. Opbevaringsperioden løber fra afmeldingsdagen.

DATA

OPBEVARINGS-PERIODE

Kontaktoplysninger (fornavn, mellemnavn, efternavn, e-mail, fuldstændig adresse, mobiltelefonnummer, fødselsdato og land)

Højst 10 år

Kørekort (kopi)

Højst 6 måneder

Identifikationsdokumenter/pas (kopi)

Højst 6 måneder

Yderligere information (køn, profilbillede, fotos, biografi (”om mig”) og links til sociale medier)

Højst 2 år

Facebookdata (offentlig Facebook-profil (navn, profilbillede, aldersgruppe, køn, sprog, land og andre specifikke offentlige oplysninger), liste over Facebook-venner og e-mailadresser)

Højst 2 år

Betalingsoplysninger (dvs. IBAN-kontonummer og navn på kontohaver og/eller kreditkortoplysninger)

Højst 10 år

Køretøjsoplysninger (hvornår køretøjet er disponibelt, køretøjets registreringsnummer og anden ikke-personlig information om køretøjet osv.)

Højst 10 år

Lejedata (kontaktoplysninger for lejer og ejer, bilens registreringsnummer og geografisk placering osv.)

Højst 10 år

Kommunikation/anmeldelsesdata (kommunikation med andre registrerede brugere, uploadede anmeldelser og kundeerfaringer, brugernavn, oplysninger om køretøj, profilbillede og anmeldelser)

Højst 2 år

Data om adfærd ved leje/udlejning (anmeldelser, tidligere brugeres erfaringer, data om leje og udlejning samt hyppighed osv.)

Højst 2 år

Data om markedsføring (personoplysninger indsamlet via sporingscookies)

Højst 2 år

Reservationsoplysninger (kontaktoplysninger, kopi af kørekort og betalingsoplysninger)

Højst 10 år

Data om afsløring af økonomisk kriminalitet (kontoaktiviteter, betalingspræferencer, onlinekontopræferencer, betalingsoplysninger og -historik, kontraktens varighed, tjenester ydet, kontakthistorik, hjemmesidebesøg, adfærd ved sign-up og resultater af afsløring af svindel)

Højst 7 år

Bemærk, vi kan i en rimelig periode opbevare nødvendige personoplysninger med henblik på forebyggelse og afsløring af svig. Denne periode kan være længere end de perioder, der fremgår af ovenstående skema. SnappCar kan ligeledes opbevare personoplysninger i et længere tidsrum, hvis dette er påkrævet i henhold til gældende lovgivning.

SnappCar kan altid opbevare indsamlede data på en aggregeret og anonymiseret måde med henblik på at foretage analyser, markedsundersøgelser og/eller til forebyggelse af svig.

7. Hvordan beskytter SnappCar mine personoplysninger?

Beskyttelse af dine personoplysninger er vores højeste prioritet. SnappCar har derfor implementeret bl.a. en række administrative og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret adgang, ændring og tilintetgørelse. Dertil kommer, at vi gennemfører årlige konsekvensanalyser og månedligt skanner vores systemer. Disse foranstaltninger foretages af en speciel sikkerhedsorganisation, som vurderer og sikrer, at vores sikkerhedsforanstaltninger til stadighed er tilstrækkelige.

8. Kan denne data- og cookiepolitik ændres?

Der kan ske ændringer af data- og cookiepolitikken. Det anbefales derfor med jævne mellemrum at besøge vores hjemmeside, hvor data- og cookiepolitikken er tilgængelig.

9. Hvad er cookies, og hvordan anvender SnappCar dem?

Når du anvender hjemmesiden, gemmes forskellige cookies på din computer, mobilenhed og/eller tablet (“Enheder”). Cookies er små informationsenheder (i form af tekst), som sendes fra en server til browseren (bl.a. Internet Explorer eller Firefox). Browseren sender herefter information tilbage til serveren næste gang, brugeren går ind på hjemmesiden. Cookies kan ikke beskadige din enhed eller de filer, der er gemt på enheden. Se venligst SnappCars cookiepolitik https://www.snappcar.dk/generalconditions.aspx?view=cookie hvis du ønsker yderligere oplysninger om, hvorledes SnappCar anvender cookies.

10. Hvordan fremsætter jeg klage?

Hvis du har mistanke om, at der er sket overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, og der ikke ved forhandling kan findes en mindelig løsning mellem dig og SnappCar, kan du fremsætte klage til den relevante tilsynsmyndighed.

----------

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om ovenstående og/eller dette emne, er du velkommen til at kontakte os på Privacy@snappcar.nl.